Lærlingene strømmer til branchen
Uddannelse og fremtidens arbejdskraft

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler og lærlinge i landets el- og vvs-installationsvirksomheder bliver ved med at stige. Samtidig er der kommet flere muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Rekordmange uddannelsesaftaler
De danske installationsvirksomheder bliver ved med at sætte nye rekorder, når det gælder antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

På vvs-energiuddannelsen blev der indgået 21 procent flere aftaler i 2018 end året før. Og på elektrikeruddannelsen var stigningen på otte procent. Det er femte år i træk, at antallet af uddannelsesaftaler i installationsbranchen stiger, mens alle andre erhvervsuddannelser oplevede et fald fra 2013 til 2017.

De mange uddannelsesaftaler er ikke kun et udtryk for den vækst, som virksomhederne oplever for tiden. Det er også et udtryk for, at branchen er meget bevidst om sit eget ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Flere fik mulighed for praktikplads-bonus

I 2018 trådte den såkaldte praktikplads-AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) i kraft. Ordningen betyder, at virksomheder med få lærlinge skal betale et ekstra bidrag, mens virksomheder med mange lærlinge – eller som har lærlinge på fordelsuddannelser – kan få en bonus.

Eftersom installationsbranchen allerede ansætter rigtigt mange lærlinge, har langt de fleste el- og vvs-virksomheder kunnet få del i bonussen. Praktikbonussen er på 25.000 kr. for det antal helårs-elever, der overstiger gennemsnittet af elever i virksomheden de seneste tre år. Derudover er der mulighed for en fordelsbonus på 5.000 kr. for hver lærling fra fordelsuddannelserne.

Både i 2018 og 2019 er vvs-energiuddannelsen indstillet til at være en fordelsuddannelse, men det er elektrikeruddannelsen ikke. Selv om antallet af uddannelsesaftaler stiger markant, er tilstrømningen til elektrikeruddannelsen så stor, at der konstant er omkring 300 elever i skolepraktik, og derfor lever uddannelsen ikke op til kriterierne.

Efteruddannelse og kurser på højere niveau

Som følge af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er branchens udbud af AMU-kurser blevet gennemgået og justeret i forhold til indhold og varighed.

Samtidig er der ved at blive lavet prøver til alle AMU-kurser, så virksomhederne fremover kan være mere sikre på, at medarbejderne har lært, hvad de skal på kurserne. Desuden er lønrefusionen til virksomhederne blevet sat op. Alt i alt bør det fremover være mere attraktivt at sende medarbejderne på AMU-kurser.

Derudover har erhvervsakademierne som et nyt element i trepartsaftalen fået mulighed for at udbyde egentlige efteruddannelseskurser, hvilket kan være med til at sikre kompetenceudvikling på et højere teknisk niveau.

Det betyder for eksempel, at Københavns Erhvervsakademi KEA i samarbejde med TEKNIQ kan tilbyde nye efteruddannelseskurser indenfor bygningsautomatik, ventilation, indeklima, køl og varmepumper.

Installationsbranchens efterspørgsel efter akademiuddannelser – særligt au i el-installation og au i vvs-installation – stiger kraftigt. Uddannelserne er deltidsuddannelser, som kan gennemføres samtidig med, at medarbejderen er ansat i en installationsvirksomhed. Denne mulighed er relativt ny, men passer godt til branchen, da man så ikke længere skal sige farvel til en dygtig medarbejder, der ønsker at læse videre, men kan beholde medarbejderen i virksomheden.

Antallet af studerende på akademiuddannelserne inden for både el og vvs er således stigende – fra omkring 60 studerende i 2016 til 250 studerende i 2017. Der er endnu ingen opgørelse for 2017, men vi har en forventning om, at den positive udvikling er fortsat i 2018.

Nye muligheder på maskinmesterskolerne

I forbindelse med udmøntningen af trepartsaftalen lagde regeringen op til at videreføre erhvervsakademiernes fortrinsret på udbud af teknisk efteruddannelse.

I praksis ville det betyde, at regeringen stort set fjerner maskinmesterskolernes muligheder for at udbyde teknisk faglig efteruddannelse i form af de nye særskilte moduler, ligesom det også er tilfældet med fuldtids- og deltidsuddannelserne.

TEKNIQ, Dansk Metal og Dansk El-forbund har været i dialog med en række ordførere fra Undervisningsudvalget (S, DF, RV, SF og EL) om det uhensigtsmæssige i at give erhvervsakademierne monopol på udbud af teknisk videre- og efteruddannelse. Samtidig har vi peget på, at det tekniske udstyr, som maskinmesterskolerne råder over, ikke vil blive udnyttet tilstrækkeligt, hvis erhvervsakademiernes fortrinsret videreføres.

Ordførerne har lyttet og er enige i, at fortrinsretten er uhensigtsmæssig. Derfor kan maskinmesterskolerne nu udbyde særskilte moduler inden for det tekniske område. Også inden for el og vvs.

Boss Ladies: Installationsbranchen bejler til kvinderne

TEKNIQ er gået sammen med en række andre organisationer om projektet ”Boss Ladies”, der skal få flere piger til at vælge en erhvervsuddannelse indenfor installations- og byggebranchen.

Projektet går på tre ben: For det første er der et ambassadørkorps med unge kvindelige lærlinge, som tager ud i landets folkeskoler og fortæller afgangsklasserne om de mange spændende karrieremuligheder, der venter, hvis de vælger en erhvervsuddannelse. For det andet tilbydes de piger, der er interesserede, to-tre dages praktik i virksomhederne, ligesom de efterfølgende hjælpes til at få en praktikplads. Som et tredje element laves der også workshops på alle erhvervsskolerne for faglærerne, der blandt andet handler om, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø for både mænd og kvinder.

Der er stadig mange fordomme forbundet med en erhvervsuddannelse, men med ”Boss Ladies”-projektet håber TEKNIQ, at piger, forældre, lærere og vejledere får øjnene op for de mange spændende karrieremuligheder, der findes inden for installationsbranchen.