mia. kroner
2020 var et voldsomt år – også for TEKNIQ Arbejdsgiverne. Inden den nyfusionerede organisation var fyldt ét år, kom coronaen buldrende. Telefonerne var rødglødende, og samtidig stod organisationen midt i overenskomstforhandlinger og udskiftning i den øverste ledelse.
Under coronaepidemien er både beskæftigelsen, produktionen og eksporten faldet. Og selvom nogle brancher – heriblandt installationsbranchen – er sluppet mildere igennem end andre, skal vi ind i 2022, før vækstniveauet for alvor er tilbage i installationsbranchen. Og hos metalvirksomhederne er der endnu længere vej.
Også klimaet satte sit præg på det meste af 2020. Med sommerens klimalov fik vi et samlet folketing bag målsætningen om at reducere den danske CO2-udledning med 70 procent senest i 2030. Senere på året fik vi med klimahandlingsplanen afsat de puljer, der skal bane vejen for flere grønne tiltag i både boliger og industribygninger.